2021 var et turbulent år for frugt- og grøntsektoren i Europa. Nogle faktorer som klimaforandringer, krigskonflikter, stigende priser og Brexit påvirkede høsten samt deres efterfølgende kommercialisering.
I denne forstand var Europa ikke udeladt af de globale problemer, og frugt- og grøntsagsmarkedet led under eksporten til udenlandske markeder, som vi vil se nedenfor.
Klimaet, pandemien og stigningen i transport- og produktionspriser er vigtige konditionsfaktorer
Ifølge European Statistics Handbook 2022-rapporten fra Fruit Logistica stod frugt- og grøntsagsmarkederne i Europa igen over for tre store problemer i 2021: vejret, den fortsatte coronavirus-pandemi og stigende transport- og produktionsomkostninger.
I sommermånederne havde forbrugerne flere muligheder for at spise ude eller holde ferie takket være ophævelsen af de restriktioner, der blev ophævet vedrørende Covid. Men den fjerde og femte bølge af pandemien førte til, at nye grænser blev pålagt i efteråret.
Købet af frugt og grønt derhjemme blev sat skub i af tidligere nedlukninger og steg markant i 2020, som generelt ikke steg mere end i 2021. Pandemien har ændret de globale råvarestrømme på en måde, som aldrig er set før. Containerfragtraterne er steget markant.
Derudover er brændstof blevet markant dyrere de seneste 12 måneder, hvilket gør transporten endnu dyrere.
Nogle gange har råvarer til produktion og emballage været sparsomme, så de er steget i pris. Det er en situation, der ikke er set i de foregående år. I modsætning til ugunstige vejrforhold, der ikke er noget nyt for markedsproduktionen.
Hedebølger og stadig længere perioder med tørke har ikke haft nogen nævneværdig effekt på udenrigshandlen med frugt og grønt
Dens stigende sværhedsgrad er dog bemærkelsesværdig: hedebølger og tørkeperioder bliver længere; regn er oftere ekstrem og pludselig, hvilket resulterer i oversvømmelser. Enten mangel på regn eller for meget intensitet, begge situationer blev registreret i 2021. Når det er sagt, var den samlede vandforsyning bedre end i tidligere år.
Den dyre og begrænsede transportkapacitet har endnu ikke haft en massiv effekt på udenrigshandlen med frugt og grønt. For handel inden for og uden for EU i 2021 var import- og eksportmængderne kun lidt lavere end året før. I nogle tilfælde var de faktisk lidt højere. Frygt for, at eksporten til Storbritannien ville kollapse, efter at Brexit ikke lykkedes.
EU oplever et lille fald i eksporten til Storbritannien efter Brexit
Selvom EU-27 sendte mindre mængder til Storbritannien end før Brexit, var faldet moderat, med grøntsager ned 2% og frugter med 7%. Mere mindeværdige var billederne af tomme supermarkedshylder i Storbritannien, delvist på grund af længere ventetider på grænsekontrol. Et større problem var imidlertid den nationale transport af varer på grund af manglen på lastbilchauffører.
Dette er et problem, som kan påvirke andre lande i fremtiden. EU-lande, der tidligere har leveret større mængder til Storbritannien, har tabt med den nye kontekst. Inden for grøntsager er det Spanien (-5%) og Holland (-3%).
For frugt eksporterede Spanien, den førende leverandør, en noget større mængde til Storbritannien, men dette tal blev sammenlignet med en forholdsvis lavere mængde i 2020. Især Holland (-33%), men også Frankrig (-4%), mistede mængder betydeligt.
Selvom EU-27 sendte mindre mængder til Storbritannien end før Brexit, var faldet moderat, med grøntsager ned 2% og frugter med 7%.
Storbritanniens udtræden af EU har ført til en klar ændring i forhold til udenrigshandelsbalancen. Tidligere år var udenrigshandelsbalancen i underskud for både frugt og grønt. Dette underskud eksisterer stadig for frugt, men udenrigshandelen med grøntsager er nu svagt positiv.
Under alle omstændigheder er importen af frisk frugt til EU betydeligt højere end dens grøntsagsimport. Bananer og andre eksotiske frugter, der ikke hovedsageligt dyrkes i EU, skal importeres i store mængder.
Frugtimporten (både intern og ekstern) faldt en smule i 2021. Tyskland, den første importør i 2020, importerede mindre, så Holland rykkede til førstepladsen. Holland er dog også den næststørste eksportør af frugt efter Spanien, og ikke al den mængde, der eksporteres fra Holland, er produceret i landet.
EU's frugteksport var lidt højere sammenlignet med 2020. For grøntsager fastholdt Tyskland sin position som nummer et importør, dog med et lavere volumen end året før. Generelt blev der importeret lidt større mængder grøntsager til EU.
Eksporten inden for EU faldt en smule i 2021
Eksporten var derimod i 2021 lidt under niveauet fra året før. Andelen af handel uden for EU er forholdsvis høj for frugt. Især 41 % af bananer, ananas, avocadoer og mango importeres fra lande uden for EU.
Tværtimod dominerer handelen inden for EU med appelsiner og æbler. Frugteksporten forblev hovedsageligt inden for EU. Brexit har dog ændret proportionerne lidt til fordel for handel med tredjelande. I 2021 forlod næsten 18 % af frugteksporten EU. Mængdemæssigt dominerer bananer, æbler og appelsiner eksporten. For import af friske grøntsager er andelen af merhandel meget lavere end for frugt med knap 16 %. Tomater og løg har den største andel af importen fra lande uden for EU blandt importerede grøntsager i de største mængder.
Den vigtigste import fra lande uden for EU er tomater fra Marokko og løg fra New Zealand. 78 % af grøntsagseksporten forblev inden for EU i 2021. Et år tidligere, da Storbritannien stadig var medlem, var 89 % af grøntsagseksporten inden for handel. Eksporten var stærkt domineret af løg, efterfulgt af tomater og peberfrugter.
Samlet set var sidste års frugt- og grøntsagshøst i EU-27 omkring 1 % lavere i 2021 end i 2020 ifølge foreløbige data. Det var blevet vurderet, at frugttabene var væsentligt større, men i sidste ende var høsten kun 1 % lavere årligt. En stor høst af æbler opvejede de negative tendenser for flere andre frugttyper.
Produktionen af ferskner, nektariner og abrikoser blev påvirket af frost under blomstringen i Sydeuropa. Også kuldeperioder i januar, marts og april gav alvorlige tab, hvilket førte til den mindste høst i 30 år.
Produktionen af appelsiner og let skrællede frugter blev oprindeligt vurderet til at være væsentligt lavere end året før på grund af ugunstige forhold. Spanien forudsagde en mindre høst på grund af ugunstigt vejr, selvom nogle regioner var bedre i stand til at undgå skader.
Den dyre og begrænsede transportkapacitet har endnu ikke haft en massiv effekt på udenrigshandlen med frugt og grønt.
Moderat tab i Europa og usikkerhed for 2022/2023-kampagnen
I sidste ende var tabene i hele Europa ikke så alvorlige som forventet. Ifølge foreløbige data var appelsinhøsten kun 1 % lavere end året før, mens mængden af let skrælning var 2 % lavere.
Disse procenter indikerede et rekordhøjt produktionsvolumen. Men frost førte til regionale tab, og i næsten alle lande var det for koldt til blomsten. Når det er sagt, blev der høstet 11.5 millioner tons æbler mere end året før. En god del af stigningen skete i Polen, hvilket derfor er en usikkerhedsfaktor for det europæiske marked i markedsføringssæsonen 2021/22.
I modsætning til æbler var pærehøsten knap i hele Europa. Italien blev ramt af frost, og det førte til den mindste pærehøst i tre årtier.
Grøntsagshøsten var nogenlunde den samme. Kun 0.3 % lavere end i 2020. Mindre høst af salat, blomkål og zucchini blev opvejet af en større høst af løg. Mange lande i Europa var ramt af ekstreme vejrforhold.
Særligt bemærkelsesværdige var juli-oversvømmelserne i dele af Tyskland og Benelux. Områder i Spanien og Italien led også af afbrydelser og skader forårsaget af periodiske og usædvanligt kraftige regnskyl og regionale oversvømmelser. I starten startede grøntsagssæsonen i Centraleuropa langsomt på grund af de lave forårstemperaturer.
Efterfølgende var der ikke så meget solskin som i 2020, hvilket så ud til at have ført til udbyttetab, især for tomater, selv i beskyttede afgrøder. Situationen blev yderligere forværret af fremkomsten af nye plantesygdomme. Agurker og peberfrugter så ud til at have klaret forholdene bedre, med større mængder høstet.
Nogle tomatproduktioner var dog gået over til andre grøntsager. På den anden side er stigningen i energiomkostningerne en udfordring, især for drivhusdyrkning i Benelux-landene.
En kilde: https://www.diarioelcanal.com