Hvis lokal produktion ikke er nok, har Holland kapacitet til at levere løg overalt i verden, siger formanden for Dutch Onion Association (HOA) Gijsbrecht Günther. »Betingelsen er, at vores løg er overkommelige. Derfor skal vi sikre, at produktionsomkostningerne er begrænsede i hele kæden, at udbyttet er højt og kvaliteten er fremragende.”
Junther talte om Hollands konkurrencemæssige position på løgdagen på den nordlige og centrale hollandske landbrugsmesse i Dronten i denne uge. Formanden for det hollandske handelskammer ser optimistisk på fremtiden. Især i første halvdel af salgssæsonen fra juli til slutningen af året ser han muligheder for at øge eksporten til især afrikanske og asiatiske destinationer.
Baseret på statistik fra FAO World Food Organization rapporterer Günther, at den globale løgproduktion er fordoblet i løbet af de sidste tyve år. Af det samlede produktionsareal på 5.8 millioner hektar i 2021 står Holland kun for 0.6 procent. Af den samlede produktion på omkring 106 millioner tons løg udgør Hollands andel 1.5 procent.
Samtidig med produktionen er der en næsten eksponentiel vækst i løgforbruget rundt om i verden. Det skyldes ifølge Günther befolkningstilvækst. Men det er også fordi, at verdens befolkning begynder at spise flere løg. "For tyve år siden var det gennemsnitlige forbrug 8 kg pr. person pr. år, men nu er det 13 kg og kan stige til 20 kg i 2050."
Tyngdepunktet for væksten i forbruget og dermed efterspørgslen efter løg er i Asien og Afrika. Günther siger, at det gennemsnitlige forbrug i et land som Senegal er 35-40 kg pr. indbygger. »Løg er en vigtig fødeafgrøde. Især i regioner med kraftig befolkningstilvækst er der løg på menuen hver dag.'
Hvis efterspørgslen virkelig fortsætter, vil løgleverancerne til verdensmarkedet i 2050 kræve 180 millioner tons ifølge Günthers beregninger. Han konstaterer samtidig, at løgudbyttet stagnerer rundt om i verden på grund af klimaforandringerne, og at det tilgængelige landbrugsareal skrumper. "Denne udvikling betyder, at der nogle gange kan være mangel."
Günther påpeger, at omkring 92 procent af verdens løgproduktion er bestemt til lokale markeder. Så i det væsentlige er løghandelen hovedsageligt fokuseret på lokale beboere. Det samlede eksportmarked er i øjeblikket kun 8 procent, eller omkring 8.5 til 9 millioner tons. Holland står for 20 procent af al international løghandel.
Første halvdel af marketingsæsonen
På baggrund af stigende efterspørgsel og udbudsbegrænsninger konkluderer Günther, at Holland har en mulighed. Han forventer den største efterspørgsel fra Asien og Afrika, og derfor vil den hollandske eksport stige endnu mere i de første måneder af markedsføringssæsonen. "Forholdet mellem mængder i første og anden halvdel af markedsføringssæsonen var 40-60, som nu er ændret til 60-40 og kan fortsætte til 70-30."
Ifølge HOA-formanden er den hollandske bues særpræg og tilgængelighed afgørende for dens eksportposition. ”Vores holdbare løg er kendt for deres gode kvalitet og fremragende holdbarhed. Men vi skal også forstå, at der er alternativer til at levere løg til det globale marked, og derfor bør vi ikke prissætte vores priser uden for markedet.”
Ifølge Günther er det vigtigt at kende sine egne omkostninger for at være konkurrencedygtig. Når der dyrkes, er det desuden vigtigt, at udbyttet forbliver højt, især i betragtning af de stadigt stigende betingede omkostninger for landmændene. Günther henviser blandt andet til en rapport, hvor Wageningen University & Research hævder, at prisen på en gennemsnitlig agerbrug er steget med 51,000 euro i 2022, eller 15 procent.
Påvirker godt udbytte
I beregningen af indikatoren viser Günther, at med en produktion på 55 tons pr. hektar er omkostningerne til løg for hollandske producenter 16 euro pr. 100 kg. Det gælder løg, der blev leveret tørre fra stalden i december. "At beregne omkostninger er altid risikabelt på grund af antagelserne," indrømmer han. »Men hvis vi laver det samme regnestykke med en afgrøde på 80 tons, vil omkostningerne være 11 euro pr. 100 kg. Dette viser, hvad virkningen af en god høst er.'