Et stort internationalt hold af videnskabsmænd med forskellige baggrunde har opdaget, at der var to hændelser for domesticering af druer, der førte til deres brug i vinfremstilling. I deres papir offentliggjort i tidsskriftet Videnskab, beskriver gruppen at udføre den hidtil største genomsekventering af vinstoksorter, mest under pandemiske lockdowns. Robin Allaby med University of Warwick har udgivet et Perspectives-stykke i samme tidsskriftsudgave, der beskriver det arbejde, som teamet har udført.
Mennesker har lavet vin af druer og spist bordsorter i meget lang tid, men indtil nu har kun lidt af deres evolutionær historie var kendt. Det har længe været antaget, at den dyrkede vinvin Vitis vinifera først blev tæmmet i nogle dele af det vestlige Asien, og at alle de vigtigste sorter, der bruges i dag, kom fra dem. Det har også været antaget, at vinvinstoksorter blev dyrket før de sorter, der blev dyrket til spisning, de såkaldte bordsorter. I denne nye indsats fandt forskerne beviser, der tyder på, at begge antagelser er forkerte.
Arbejdet involverede at opnå og studere genomerne af 2,448 vinprøver indsamlet fra 23 steder, der involverede 16 lande - prøverne omfattede både vilde og tamme druesorter. Forskerne skabte et kromosomniveau af Vitis sylvestris og sekventerede derefter 3,186 sortssamlinger ved at bruge det som reference.
De opdagede, at der var to geografiske områder hvor druerne først blev tæmmet, den ene i Kaukasus, den anden i en vestlig del af Asien. Dataene viste også, at domesticering i de to regioner skete på nogenlunde samme tid - for cirka 11,000 år siden - og også faldt sammen med de indledende stadier af landbruget. Holdet fandt også ud af, at spisedruer blev tæmmet på nogenlunde samme tidspunkt.
Forskerne fandt også flere genetiske faktorer som spillede en rolle i domesticeringen af druer, som de bemærker kunne bruges til at forbedre vinfremstillingsprocessen, især da mange områder, hvor der dyrkes druer, forventes at opleve miljøændringer som den globale opvarmning fortsætter.