#Landbrugsøkonomi #Handelspolitikker #Fødevaresikkerhed #Kasakhstan #Solsikkefrøeksport #Økonomisk udvikling
Eksporttolden på solsikkefrø i Kasakhstan udløber den 31. august, hvilket sætter gang i diskussioner om dens fjernelse. Denne situation har genoplivet konflikter mellem frøproducenter og olieforarbejdningsvirksomheder. Landmænd sigter efter at eksportere flere frø til højere priser, mens olieproducenter søger billige indenlandske råvarer.
For nylig afslørede landmændene, at irrationelle lagre i 2021/22-sæsonen resulterede i tabte overskud på over 100 milliarder tenge på grund af indførelsen af eksporttolden.
Som svar afholdt olieproducenter en pressekonference, der imødegik disse påstande, og sagde, at sådanne mængder frø ikke er tilgængelige i landet. De hævder, at den indenlandske frøforsyning er utilstrækkelig til at imødekomme den lokale efterspørgsel.
Kommerciel direktør for Qazaq Astyq Group, Alexander Buzhenitsa, antydede, hvordan frøproducenter utilsigtet baner vejen for reeksport af russiske råvarer. Dette udgør en trussel mod Kasakhstans fødevaresikkerhed.
Desuden behandler artiklen bekymringer om indvirkningen på landets fødevaresikkerhed. Buzhenitsa hævder, at eksport af råmaterialer mindsker Kasakhstans forarbejdningsindustri, mens andre nationer arbejder på at styrke deres. Fremkomsten af olieforarbejdningsanlæg i Centralasien, drevet af behovet for råmaterialer, såsom solsikkefrø, udgør en økonomisk udfordring for Kasakhstan.
Artiklen påpeger, at russiske forhandlere kan udnytte de lave eksporttariffer, og omdanne russiske frø, som kasakhstanske produkter, for at få adgang til markeder i Kina, Usbekistan og Tadsjikistan. Sådanne handlinger underminerer Kasakhstans økonomiske vækst og industrielle udviklingsindsats.
Buzhenitsa fremhæver, at på trods af eksporttolden fortsætter handelen med oliefrø, hvor Kina betaler for meget for kasakhstanske solsikkefrø. Han understreger kompleksiteten af kontrakter og behandling i modsætning til simple køb-og-salg transaktioner.
Artiklen dykker også ned i de strategier, Kasakhstan anvender til at styre hjemmemarkederne. Buzhenitsa diskuterer balancen mellem udbud og efterspørgsel og understreger, at Kasakhstan fastholder en planlagt tilgang for at undgå markedsmætning.
Artiklen afsluttes med at opfordre til forsigtighed med at indføre restriktive foranstaltninger på eksport af forarbejdede produkter. Det fremhæver erfaringerne fra nabolande som Ukraine, Hviderusland og Rusland, som har begrænset råvareeksport og samtidig fremmer stærke forarbejdningsindustrier. Konsekvenserne af denne udvikling er betydelige og påvirker både økonomisk vækst og fødevaresikkerhed i Kasakhstan.