#Klimaforandringer #Landbrug #Bæredygtighed #Skovbrug #Kulstofbinding #Globale Emissioner #Klimatilpasning #Landmænd #Klimaløsninger #Environmental Impact #EcoFriendly Farming
Klimaforandringerne omformer verden, og deres indvirkning på landbruget er dybtgående. Ifølge Zdeněk Žalud fra Mendel Universitet i Brno spiller landbrugssektoren, selvom den er ansvarlig for en fjerdedel af de globale emissioner, en afgørende rolle i kulstofbinding, hvilket gør dens nettopåvirkning mildt positiv. Efterhånden som den gennemsnitlige årlige temperatur i Tjekkiet stiger, står sektoren over for stigende trusler. Året 2023 forventes at blive det varmeste i landet med en gennemsnitstemperatur på 9.7 grader Celsius, hvilket understreger, at det haster med at håndtere klimaændringer i landbruget.
Žalud fremhæver en betydelig stigning i gennemsnitstemperaturerne, fra 6.7 grader Celsius i perioden mellem 1800 og 1960 til 8.7 grader Celsius i det nuværende årtusinde. Med denne stigning følger en stigning i vandfordampning, hvilket fører til tørkeforhold. Tjekkiet, der udleder cirka 0.5 % af de samlede globale emissioner, rangerer som den 20. største udleder pr. indbygger globalt og den 5. i EU. Udledningen pr. indbygger i landet er fire gange højere end verdensgennemsnittet.
I Tjekkiet bidrager landbruget med seks procent til de samlede emissioner, hvor andre sektorer, især energi og industri, udgør flertallet. Men når det kombineres med skovbrug, ser landskabet en reduktion på 27 procent i emissioner gennem fotosyntese. Žalud understreger landbrugets positivitet i den globale emissionsbalance. Han bemærker også, at sektoren udleder andre stoffer end CO2, hvilket udgør et mindretal af drivhusgasudledningen.
Klimaforandringerne medfører betydelige udfordringer for landbrug og skovbrug. Selv hvis Paris-aftalens to-graders opvarmningsgrænse nås, forventes det areal, der er ramt af tørke, at fordobles. De sidste 15 år har set tørke selv i meteorologisk normale år, hvilket har forårsaget betydelige tab i landbruget, og nåede op på 11 milliarder CZK i 2015. Derudover har påvirkningen af skovene været alarmerende, med emissioner fra døende skove, der tilføjer en usædvanlig dimension til klimakrisen.
For at bekæmpe vandfordampning og afbøde indvirkningen på landbruget er proaktive foranstaltninger nødvendige. Bæredygtighed bliver det centrale fokus, i overensstemmelse med den globale indsats for dekarbonisering og lukning af kulkraftværker. Samspillet mellem klimaændringer, landbrug og skovbrug er komplekst, hvilket kræver en holistisk tilgang for en bæredygtig fremtid.
Efterhånden som klimakrisen forstærkes, fremstår landbrug og skovbrug som både ofre og potentielle frelsere. Tilpasning til det skiftende klima og samtidig omfavne bæredygtig praksis er afgørende. Den positive rolle, disse sektorer kan spille i kulstofbinding, bør anerkendes, og indsatsen bør rettes mod at skabe modstandsdygtige og miljøvenlige landbrugsmetoder.