Singapore er fire gange mindre end Moskva (dets areal dækker kun 730 km2). Landbrugsarealer fylder mindre end 1 % af jorden, og landbrugssektorens andel af BNP er sølle 0.03 %. Vandforsyningen er også begrænset her. For at brødføde sine 6 millioner indbyggere importerer landet mere end 90 % af maden.
For omkring otte år siden var myndighederne i Singapore forundret over spørgsmålet: Hvordan kan man reducere landets fødevareafhængighed af eksport? Klimaændringer bidrager til tørke og oversvømmelser ved at forstyrre forsyningskæderne. Pandemien og den politiske ustabilitet i verden har kun øget bekymringen. I dag taler vi om, hvad singaporeanerne fandt på til sidst, og hvorfor de lykkes.
Men først – lidt hjælp.
I Singapore har ikke alt altid været dårligt med landbrug. I 1960'erne arbejdede 10% af indbyggerne i landbruget, og gårde besatte 25% af territoriet. Lokale bønder forsynede 60 % af landet med grøntsager, 90 % med kød, 100 % med æg. På et tidspunkt begyndte Singapore endda selv at eksportere svinekød.
Men i 1959 kom premierminister Lee Kuan Yew til magten. Takket være ham er et fattigt, tilbagestående land blevet til en velstående stat med et af de højeste BNP pr. indbygger. Singapore er gået i gang med en storstilet industrialisering.
Floder er blevet til reservoirer, landbrugsmarker til industrizoner eller boligområder. I 1984 stoppede landet med at producere svinekød. Landbrugsarealet er hurtigt faldet fra 25% i 1960'erne til 10% i 1970'erne.
I dag er landbruget i Singapore praktisk talt ikke udviklet, omkring 1% af jorden dyrkes på et allerede lille område af landet.
Singapores nye plan
I begyndelsen af 2019 satte Singapore sig et ambitiøst mål: at producere 30 % af al nødvendig mad uafhængigt i 2030. Programmet blev kaldt "30 til 30". Til sammenligning: Singapore producerer i dag 8% af de grøntsager, som indbyggerne spiser, og 8% af kødet.
I 2021 sagde landets myndigheder, at for at opfylde planen, skal der gøres to ting: at optimere pladsen til landmændenes behov og finansiere udviklingen af teknologiske løsninger. Lad os fortælle dig mere om disse metoder.
Parkerer vi gårde på tage, eller hvor finder singaporeanere steder til landbrug?
Med så lidt jord er singaporeanere virkelig tvunget til at være kreative. For at supplere hjemmemarkedet med fødevarer har landets regering også målrettet et af "monumenterne" i Singapores urbanisering – parkeringspladser i flere etager, hvis tage nu bliver omdannet til "lodrette gårde". I 2021 annoncerede Singapore Food Agency udbud til udvikling af parkeringspladser med fortrinsret til vertikale gårde, der bruger tingenes internet og automatiseret klimakontrol. Parkeringspladser i Singapore er store, så en gennemsnitlig taggård kan producere op til 500 kg grønt om dagen.
Hvem giver Singapore penge til?
I 2020 introducerede Singapore et "30×30 ekspres"-tilskudssystem på 30 millioner dollars. Staten finansierer op til 85 % af omkostningerne til projekter af højtydende landbrugssystemer, der kan designes og sættes i drift i en periode på 6 til 24 måneder. For eksempel blev pengene i 2021 givet af Kalera, som bygger en af verdens største vertikale farme i Singapore: mere end 15 meter høj og i stand til at producere mere end 500 tons grøntsager om året. Fonden til transformation af Agro-fødevareklyngen frem til 2025 giver tilskud på i alt 60 millioner dollars.
Temasek statsejede virksomhed er en nøgleinvestor i landbrugsteknologi. Det ligger på en femteplads med hensyn til venturekapital i AgTech-segmentet. For eksempel gav investeringsselskabet penge til producenten af vertikale gårde Bowery Farming (deltager i investeringsrunden for $ 300 millioner), producenten af "smart" udstyr til kunstvandingssystemer Rivulis Irrigation (køb af 85% af aktierne i beløbet på $ 365 millioner), producenten af alternativ mælk Perfect Day (deltager i investeringsrunden for $ 350 millioner). Temaseks investeringer i agrotech er firedoblet siden 2015.
Singapore acceleratorer er heller ikke langt bagefter. Singapores GROW Accelerator var inkluderet i vurderingen af de otte største acceleratorer af Active Accelerator Funds. Dette er et 12-ugers træningsprogram, der inkluderer økonomisk støtte på op til $120,000.
I 2007 blev et joint venture mellem Alliance of the Massachusetts Institute of Technology (MIT) og National Research Foundation of Singapore ved navn SMART (The Singapore-MIT Alliance for Research and Technology) lanceret. For MIT er SMART det eneste forskningscenter uden for USA og det største internationale program. Videnskabelige aktiviteter betales fuldt ud af Singapores regering.
I december 2020 blev Singapore det første land i verden til at tillade salg af laboratoriedyrket kød. Kylling "fra et reagensglas" fra virksomheden Eat Just begyndte at blive solgt til forbrugerne. En af investorerne i Eat Just er Temasek.
Singapore er en unik testplads for agroteknologiske løsninger. Resten af verden kan følge resultaterne af det nationale eksperiment og drage konklusioner ved selv at prøve det agrotekniske perspektiv.
En kilde: https://vc.ru